Hvem har brug for frelse?
Ordet “frelse” eller at være “frelst” tillægges ofte i dag en negativ klang. Det er ikke politisk korrekt, at være for retfærdig og have alle ting i orden mellem Gud og mennesker.
Hvorfor? Fordi, det er en anklage mod den, som lyver, stjæler og bedrager og ikke har tænkt sig at ændre sit liv. Synd er et ikke eksisterende fænomen for langt de fleste mennesker i dag, og derfor tror de ikke, at de har brug for frelse. Vi lever i en tid, hvor tidsånden og det dæmoniske pres gør det meget svært at vende om til Gud.

Men derfor står muligheden stadig åben for enhver, som VIL! “Den, der tørster, vil jeg give af kilden med Livets vand uforskyldt.” (Åb.21.6)

Der kan være mange grunde til at søge frelse. Nød, elendighed, fortvivlelse, tomhed, sygdom, sorg, syndserkendelse osv. Det er jo som regel den, der er ved at “drukne”, der har brug for at blive reddet - at blive frelst.
Men der gives også eksempler på mennesker, der af taknemmelighed til Gud for deres gode forhold og sundhed, har mødt Jesus, mens de takkede Gud.
Der er ikke to mennesker, der bliver frelst på samme måde i min ringe erfaring. Gud har mange veje, men et er sikkert - ingen kommer til Faderen uden Sønnen drager ham!
Hvis du er kommet hertil i læsningen, tror jeg, du er en søgende sjæl, som Jesus har draget. I den lille pjece herunder har jeg forsøgt at skildre frelsens vej. Det var først, da jeg selv blev frelst, at livet fik mening, så derfor titlen:
 

Meningen med livet